Store dele af den vestlige arbejderklasse flokkes nu om h\u00f8jrepopulister, demagoger og racister. De stemmer p\u00e5 reaktion\u00e6re og fascistoide politiske partier. Hvad skal fagbev\u00e6gelsen og venstrefl\u00f8jen g\u00f8re?<\/p>\n
Asbj\u00f8rn Wahl, specialr\u00e5dgiver i Alliansen For velferdsstaten<\/em><\/p>\n Vestens arbejderklasse bidrog til at stemme Storbritannien ud af EU, at g\u00f8re Trump til pr\u00e6sident for verdens supermagt nummer et og at sikre, at de yderste h\u00f8jre-partier snuser til regeringsmagten i flere af Europas mest folkerige lande.<\/p>\n Idet arbejdere programmatisk forventes at stemme til venstre, skaber det uro, usikkerhed og forvirring blandt b\u00e5de eksperter, kommentatorer og mainstream politikere \u2013 is\u00e6r i arbejderbev\u00e6gelsen. Der mangler ikke ford\u00f8mmelse og moraliseren over for dem, der g\u00e5r til det ekstreme h\u00f8jre. De mest fremskredne begynder imidlertid at forst\u00e5, at store gruppers march mod det yderste h\u00f8jre kan v\u00e6re et udtryk for protest mod den herskende samfundsudvikling. Ikke alle har f\u00e5et andel i globaliseringens succeshistorie, hedder det.<\/p>\n Mange af venstrefl\u00f8jens politikere og aktivister har problemer med at orientere sig i det nye politiske terr\u00e6n. Folk, som ellers ville have stemt for Storbritanniens udmeldelse af EU, fort\u00e6ller for eksempel, at de, under de r\u00e5dende forhold, alligevel stemte for at blive, “for ikke at blive sl\u00e5et i hartkorn med racisterne og indvandringsmodstanderne p\u00e5 nej-siden”.<\/p>\n M\u00e5ske ville det have v\u00e6ret lige s\u00e5 vigtigt, at venstrefl\u00f8jen havde kastet et mere selvkritisk blik p\u00e5 deres egen rolle og deres egen politik. Er det muligt, at de har svigtet deres v\u00e6lgere, at venstrefl\u00f8jens partier ikke ses som et brugbart redskab til at forsvare interesserne for dem, der har mindst magt og mindst at rutte med i dagens samfund? M\u00e5ske er der blevet for meget identitetspolitik og for lidt klassepolitik. Ja, kan det oven i k\u00f8bet v\u00e6re, at venstrefl\u00f8jens samfundsanalyse ikke fanger essensen af den nuv\u00e6rende \u00f8konomiske og politiske udvikling?<\/p>\n Ulighederne vokser<\/strong><\/em> Stikordsm\u00e6ssigt kan vi opsummere, at ulighederne i samfundet vokser ogs\u00e5 hos os, et mere autorit\u00e6rt arbejdsmarked vokser frem, blandt andet gennem en amerikanisering af organisatoriske og ledelsesm\u00e6ssige modeller, som Arbeidsforskningsinstituttet har dokumenteret s\u00e5 godt \u2013 blandt andet gennem sit medbestemmelsesbarometer. L\u00f8nudviklingen for dem i bunden af stigen er stagneret. LO Media opsummerede dele af denne udvikling ganske godt i en artikel for nylig, baseret p\u00e5 en ny FAFO-rapport (privat forskningsorganisation): I den fortsatte kamp om kontrollen over arbejdsprocessen t\u00f8mmes arbejdet for indhold p\u00e5 store dele af arbejdsmarkedet. Arbejdsopgaver opsplittes og standardiseres, arbejderne er underlagt \u00f8get overv\u00e5gning, kontrol og styring – og arbejdet intensiveres. Professor Sten Gellerstedt har dokumenteret dette godt for Sverige, mens Eurofound har dokumenteret en kraftig stigning i rutinearbejde i Danmark (citeret i Ugebrevet A4, 2016\/10\/31), og det er n\u00e6ppe meget anderledes hos os:<\/p>\n “Danskerne udf\u00f8rer omkring 30 procent mere rutinepr\u00e6get arbejde, end vi gjorde for 20 \u00e5r siden. (\u2026) Interessant nok ser rutinearbejdet ud til at stige mest i jobtyper, som ikke traditionelt har v\u00e6ret forbundet med rutine. Der er is\u00e6r ledere, fagprofessionelle og kontorarbejdere, der f\u00e5r mere ensformige arbejdsopgaver<\/em>“.<\/p>\n Desuden bidrager arbejdslinje-ideologien til, at opm\u00e6rksomheden flyttes fra arbejdslivets udformning og magtforhold til individualisering \u2013 med moraliseren, mist\u00e6nkeligg\u00f8relse og et brutalt sanktionsregime over for enkeltpersoner. Udviklingen p\u00e5 arbejdsmarkedet er s\u00e5ledes g\u00e5et tilbage for rigtig mange arbejdere i vores samfund.<\/p>\n Selvf\u00f8lgelig er det krisetendenserne i \u00f8konomien, som danner grundlag for denne udvikling. Kapitalismen oplever sin dybeste krise siden den store depression i 1930’erne, og kapitalejerne har \u00e6ndret deres strategi i et fors\u00f8g p\u00e5 at genvinde profitabiliteten i \u00f8konomien.<\/p>\n Neoliberalismen blev deres politiske \/ ideologiske reaktion p\u00e5 krisen, men der er ikke noget ind til videre, der tyder p\u00e5, at de kan l\u00f8se de indbyggede mods\u00e6tninger i kapitalismen p\u00e5 denne m\u00e5de. En uh\u00e6mmet spekulation er blot en af de alvorlige virkninger af denne kriseudvikling. S\u00e5vel nyliberalismen som spekulations \u00f8konomien er s\u00e5ledes virkninger af den kapitalistiske krise, ikke \u00e5rsagerne til den, som mange h\u00e6vder. Og globaliseringen, som mange h\u00e6vder “er kommet for at blive”, og som fagbev\u00e6gelsen bare “er n\u00f8dt til at tilpasse sig”, er intet andet end resultatet af kapitalens strategi og offensiv for at im\u00f8deg\u00e5 krisen.<\/p>\n I Europa st\u00e5r det efterh\u00e5nden helt klart, at et vigtigt m\u00e5l for denne politik er at afvikle velf\u00e6rdsstaterne og bek\u00e6mpe fagforeningerne. Det er i hvert fald det, der sker. At millioner og atter millioner af arbejdere p\u00e5 verdensplan vil blive “tabere” i denne globaliseringsproces, burde ikke overraske nogen. Heller ikke at de i sidste ende vil reagere med mistillid, vrede og blindt opr\u00f8r. At dele af arbejderklassen, i manglen p\u00e5 en venstrefl\u00f8j med analyser, politik og strategi for at l\u00f8se denne krise og denne offensiv fra kapitalkr\u00e6fterne, er tiltrukket af det ekstreme h\u00f8jres verbale anti-elitisme og anti-establishment retorik, er, set i dette lys, muligt at forst\u00e5.<\/p>\n Indsigt er n\u00f8dvendigt<\/strong><\/em> For at forst\u00e5, at mange af de mest udnyttede og magtesl\u00f8se i vores samfund tiltr\u00e6kkes af ekstreme h\u00f8jre anti-elitistiske retorik, m\u00e5 man skaffe sig indsigt i, hvorfor dette sker. Hvis man ikke har forst\u00e5et, hvordan magtforholdet er \u00e6ndret dramatisk p\u00e5 arbejdspladserne i arbejdsgivernes fav\u00f8r, hvordan brutaliseringen af arbejdet tiltager, hvordan utrygheden \u00f8ges for store grupper af arbejdere, ja, s\u00e5 bliver det ogs\u00e5 vanskeligt at udvikle en interessepolitik, der reagerer p\u00e5 disse udfordringer.<\/p>\n Virkeligheden er, at arbejderklassens udbytning, stigende afmagt og underordning i \u00f8jeblikket ikke har nogen stemme i den offentlige debat. Arbejderpartierne har i stor grad afbrudt forbindelsen med sine gamle kernev\u00e6lgere. I stedet for at tage den utilfredshed op, som skabes i et mere brutalt arbejdsliv, politisere det og kanalisere den ind i en organiseret interessekamp, har middelklassens venstreorienterede partier ikke andet at byde p\u00e5 end moralisering og foragt. S\u00e5dan bidrager man til at skubbe store grupper af arbejdere i armene p\u00e5 de yderste h\u00f8jre partier, som g\u00f8r deres bedste for at kanalisere folks vrede over mod andre sociale grupper (indvandrere, muslimer, homofile, folk med anden hudfarve osv.) frem for de virkelige \u00e5rsager til problemerne.<\/p>\n Den nordiske model<\/strong><\/em> Skal vi undg\u00e5 det, kan man ikke forts\u00e6tte med at tale om “den norske (arbejds) model”, som om intet er sket, som om den var intakt, som om gensidigt samarbejde, respekt og medbestemmelse er eksisterende selvf\u00f8lgeligheder i dagens arbejdsliv.<\/p>\n I store dele af fag- og arbejderbev\u00e6gelsens ledelser oph\u00f8jes den norske model i dag til et alment f\u00e6nomen, der er “til gavn for begge parter” \u2013 helt afkoblet fra magtforhold, der udvikler sig p\u00e5 arbejdspladserne. Det ses som en h\u00f8jere form for fornuft og omgives af en f\u00e6llesskabs retorik, som stadig st\u00f8rre grupper af arbejdere i dette land har problemer med at genkende sig selv i.<\/p>\n Selvom de udbyttede ikke har en organiseret stemme i den aktuelle offentlige debat, f\u00e5r vi alligevel sm\u00e5 dryp i medierne om en anden virkelighed p\u00e5 arbejdspladsen. Som da Dagbladet (2016\/03\/20) under titlen “-Vi gr\u00e6der hver dag p\u00e5 arbejde” bragte en artikel om ISS medarbejdere, der g\u00f8r rent p\u00e5 v\u00e6relserne p\u00e5 Oslo Plaza.<\/p>\n Eller de regelm\u00e6ssige, anonyme kroniker, vi har set i l\u00f8bet af de sidste par \u00e5r fra medarbejdere indenfor NAV (Ny Arbejds- og Velf\u00e6rdsforvaltning), hospitaler og andre offentlige institutioner om et autorit\u00e6rt kontrolregime a la New Public Management, som \u00f8del\u00e6gger arbejdsmilj\u00f8et og fjerner, hvad der m\u00e5tte v\u00e6re tilbage af arbejdsgl\u00e6de.<\/p>\n Blandt dem, der oplever s\u00e5danne forhold i dagens arbejdsliv, er det n\u00e6ppe klangbund for det budskab LO-lederen pr\u00e6senterede NHO\u2019s (N\u00e6ringslivets Hovedorganisation \u2013 den st\u00f8rste arbejdsgiverorganisation i Norge) \u00c5rskonference sidste \u00e5r:<\/p>\n “Vi har v\u00e6ret enige om de udfordringer, vi st\u00e5r over for. Og p\u00e5 trods af forskellige tilgange, er vi ogs\u00e5 enige om mange af l\u00f8sningerne. Og vi er helt sikkert enige om, at disse udfordringer l\u00f8ses bedre ved samarbejde end konflikt. (…) Vi har jo de samme m\u00e5l. Nemlig et b\u00e6redygtigt norsk arbejdsmarked. (…) Som i 90’erne kommer vi ikke udenom det, der kaldes tilbageholdenhed. Vi kalder det kollektiv fornuft, og den skal g\u00e6lde for alle” (Lo.no -. 2016\/07\/01). Det modsatte synes at v\u00e6re tilf\u00e6ldet. Det ser derimod ud til, at den sociale partnerskabsideologi, der opstod i k\u00f8lvandet af klassekompromisset, har bidraget til en afpolitisering og afradikalisering af fag- og arbejderbev\u00e6gelsen \u2013 mens arbejdsgiverne p\u00e5 deres side i stigende grad g\u00e5r til angreb p\u00e5 b\u00e5de love og aftaler, som den tidligere har accepteret i klassekompromissets \u00e5nd.<\/p>\n Organiseret modstand n\u00f8dvendig<\/strong><\/em> Venstrefl\u00f8jens store opgave er at organisere modstand mod denne udvikling. Kun p\u00e5 denne m\u00e5de kan h\u00f8jrepopulismen og h\u00f8jreradikalismen presses tilbage. Endnu engang m\u00e5 vi v\u00e6re i stand til at skabe en himmel over vores kamp – dvs. perspektiver og visioner om et bedre samfund, et samfund af dramatisk udj\u00e6vning af velstanden, hvor udbytningen ender, og hvor menneskenes behov danner grundlag for samfundsudviklingen.<\/p>\n S\u00e5 er det ikke nok med udtalelser, protester og appeller om trepartssamarbejde, som konstant er dr\u00e6net for indhold. Der er magt, det drejer sig om – \u00f8konomisk og politisk magt. Det kr\u00e6ver omfattende mobilisering – s\u00e5dan som fagbev\u00e6gelsen opbyggede sin styrke til at erobre magt og indflydelse i begyndelsen af det forrige \u00e5rhundrede. Er vi parat til det?<\/p>\n Artiklen har v\u00e6ret bragt i den norske avis, Klassekampen, den 28. januar i en forkortet version.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Store dele af den vestlige arbejderklasse flokkes nu om h\u00f8jrepopulister, demagoger og racister. De stemmer p\u00e5 reaktion\u00e6re og fascistoide politiske partier. Hvad skal fagbev\u00e6gelsen og venstrefl\u00f8jen g\u00f8re? Asbj\u00f8rn Wahl, specialr\u00e5dgiver i Alliansen For velferdsstaten<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[3,15,2],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/global-labour.info\/sk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/104"}],"collection":[{"href":"https:\/\/global-labour.info\/sk\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/global-labour.info\/sk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/global-labour.info\/sk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/global-labour.info\/sk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=104"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/global-labour.info\/sk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/104\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":197,"href":"https:\/\/global-labour.info\/sk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/104\/revisions\/197"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/global-labour.info\/sk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=104"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/global-labour.info\/sk\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=104"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/global-labour.info\/sk\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=104"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nDe fleste venstreorienterede kan blive enige om, at situationen er alvorlig, endda dramatisk. Lad os se p\u00e5 situationen. I vores del af Europa er fagbev\u00e6gelsens organisationsgradgrad n\u00e6sten halveret i l\u00f8bet af de sidste 30 \u00e5r, og faglige rettigheder, lov- og aftalestof p\u00e5 arbejdsmarkedet forv\u00e6rres og\/eller fjernes systematisk. Det ser v\u00e6rre ud andre steder, men det betyder ikke, vi er up\u00e5virkede af udviklingen. Meget g\u00e5r ogs\u00e5 her i den forkerte retning, men langsommere end i hovedparten af resten af Europa. Der er ingen tvivl om, at Norge stadig befinder sig p\u00e5 det \u00f8verste d\u00e6k p\u00e5 den globale velf\u00e6rdsskude, men der er tegn p\u00e5, at det er det \u00f8verste d\u00e6k p\u00e5 Titanic.<\/p>\n
\n
\n“Hvis udviklingen forts\u00e6tter som i dag, vil Norge snart have lige s\u00e5 store forskelle som Tyskland og England. En ny FAFO-rapport viser, at Norge ikke l\u00e6ngere er et land med sm\u00e5 forskelle mellem folk. Norge er under hastig forandring, og de lavest l\u00f8nnede taber. L\u00f8nudviklingen hos de lavest l\u00f8nnede i den private sektor har stort set st\u00e5et stille siden 2008, (…) f\u00e6rre af dem med de laveste l\u00f8nninger har en kollektiv aftale”(2016\/11\/09).
\n<\/em>
\n Arbejdsgivernes svar p\u00e5 krisen<\/strong><\/em>
\nSamtidig oplever vi mere offensive og aggressive arbejdsgivere, som blandt andet gennem outsourcing og \u00f8get brug af vikarbureauer bortorganiserer sit arbejdsgiver ansvar \u2013 og dermed sv\u00e6kker arbejderbev\u00e6gelsens styrke. Desuden udnytter de, s\u00e5 godt de kan, et fagforeningsfjendtligt EU\/E\u00d8S og deres domstole til at undergrave fagforeningsrettigheder.<\/p>\n
\nForst\u00e5else er ikke det samme som at acceptere, endsige st\u00f8tte. At nogle p\u00e5 venstrefl\u00f8jen lader sig forblinde af, at de nye partier p\u00e5 den yderste h\u00f8jrefl\u00f8j vedtager en tilsyneladende arbejdervenlig politik, som man endda kan alliere sig med, er ikke et godt tegn. Der er intet nyt i, at det yderste h\u00f8jre frier til “de sm\u00e5 i samfundet”. Det skete ogs\u00e5 under fascismen fremkomst i 1930’erne. Dengang som nu var der ogs\u00e5 folk p\u00e5 venstrefl\u00f8jen, om end ikke mange, der skiftede side i blind tro p\u00e5, at “nationalsocialisme” var en form for socialisme, og ikke det diametralt modsatte, som historien s\u00e5 grundigt har vist os.<\/p>\n
\nDette skal naturligvis bek\u00e6mpes, men det bek\u00e6mpes alts\u00e5 ikke med moralisering og foragt. Medmindre fag- og arbejderbev\u00e6gelsen er i stand til at forankre kampen mod kapitalismen og dens krise i folks daglige erfaringer p\u00e5 arbejdspladsen, s\u00e5 taber de denne kamp om arbejderklassens sj\u00e6l.<\/p>\n
\n<\/em>
\nHvis det havde v\u00e6ret s\u00e5dan, at den sociale dialog og trepartssamarbejde var til arbejdsgivernes fordel i den nuv\u00e6rende situation, skulle vi s\u00e5 ikke forvente, at de gik ind for at etablere et godt samarbejde og medbestemmelse ogs\u00e5 p\u00e5 omr\u00e5der, hvor fagbev\u00e6gelsen st\u00e5r svagt, s\u00e5som inden for hotel og restaurant, i handelen, i reng\u00f8ring, osv.?<\/p>\n
\nSammenfattende kan vi sige, at magtbalancen p\u00e5 arbejdspladsen er dramatisk \u00e6ndret – fra arbejde til kapital, fra fagbev\u00e6gelse og demokratiske organer til multinationale selskaber og finansielle institutioner. Over et par \u00e5rtier har kapitalinteresserne form\u00e5et at afvikle de vigtigste reguleringer, der muliggjorde velf\u00e6rdsstaten og den nordiske model; det internationale monet\u00e6re samarbejde, kapitalkontrollen, etableringskontrollen og andre markeds reguleringer. I en s\u00e5dan situation udg\u00f8r ideologien om det sociale partnerskab (dvs. v\u00e6gtningen af interessef\u00e6llesskabet frem for interessekonflikterne) en barriere for den faglige og politiske kamp.<\/p>\n
\n