Arbejderbev\u00e6gelsen har forskellige m\u00e5l p\u00e5 forskellige niveauer. Kernen i arbejderbev\u00e6gelsen er selvf\u00f8lgelig at sikre arbejdernes grundl\u00e6ggende interesser: ordentlig l\u00f8n, ordentlige arbejdsforhold, sikkerhed i forbindelse med arbejdsl\u00f8shed, sygesikring mv. Hovedparten af disse forhold kan sikres gennem forhandlinger og aftaler.Men aftalerne kan ikke st\u00e5 alene. Hvis de grundl\u00e6ggende rettigheder skal sikres m\u00e5 de g\u00e6lde for alle arbejdere, ogs\u00e5 de der ikke er organiseret. Det er derfor n\u00f8dvendigt med en lovgivning p\u00e5 omr\u00e5det.<\/p>\n
Det andet m\u00e5l for arbejderbev\u00e6gelsen, den anden koncentriske cirkel, er s\u00e5ledes at sikre sociale rettigheder for arbejdere og befolkningen som helhed. Men ogs\u00e5 politiske rettigheder \u2013 kampen for et demokratisk retssamfund med lige rettigheder; lige stemmeret, ytringsfrihed, ret til uddannelse, organisationsret mv. har v\u00e6ret v\u00e6sentlig for arbejderbev\u00e6gelsen.<\/p>\n
Historisk set har arbejderbev\u00e6gelsen v\u00e6ret internationalt orienteret og haft internationale m\u00e5ls\u00e6tninger. Den simple logik bag er, at de kampe arbejderbev\u00e6gelsen har k\u00e6mpet og de resultater den har opn\u00e5et, altid er under trussel s\u00e5 l\u00e6nge der findes undertrykkelse af arbejdere sted. Den f\u00f8rste internationale sammenslutning af fagbev\u00e6gelser blev s\u00e5ledes dannet med henblik p\u00e5 at koordinere en f\u00e6lles kamp mod strejkebrydere. Dette er den tredje koncentriske cirkel \u2013 erkendelsen af at de f\u00e6lles interesser forener arbejdere over hele verden \u2013 ikke kun p\u00e5 den enkelte arbejdsplads, i den enkelte industri, det enkelte land, den enkelte region, men overalt til hver en tid.<\/p>\n
Sp\u00f8rgsm\u00e5let er hvilken strategi der i dag er den rigtige for arbejderbev\u00e6gelsen. Der er en dyb f\u00f8lelse af interessef\u00e6llesskab blandt arbejderbev\u00e6gelsens medlemmer. Arbejderbev\u00e6gelsen har en f\u00e6lles sag og er afh\u00e6ngig af samarbejde, hvis frihed og retf\u00e6rdighed skal sejre bredt. En anden betegnelse herfor er solidaritet.<\/p>\n
Ingen steder er arbejdernes rettigheder blevet sikret uden en kamp. Omst\u00e6ndighederne har v\u00e6ret vidt forskellige, men det er vigtigt at understrege, at sociale relationer altid er magtrelationer. Udkommet af disse relationer, hvad enten de afspejles i kollektive forhandlinger, lovgivning eller anden form for regulering af forholdet mellem parterne, afh\u00e6nger af det eksisterende magtforhold og udkommet f\u00f8lger s\u00e5ledes udviklingen i magtforholdet.<\/p>\n
Det er sket store skift i de globale magtforhold i l\u00f8bet af det sidste \u00e5rhundrede. En af de mest markante \u00e6ndringer fandt sted i k\u00f8lvandet p\u00e5 Anden Verdenskrig. En anden \u00e6ndring er det vi betegner globalisering. Umiddelbart efter Anden Verdenskrig tegnede det lyst for arbejderbev\u00e6gelsen. Arbejdsgiversiden stod ikke n\u00e6rt s\u00e5 st\u00e6rkt, idet mange havde tjent p\u00e5 krigen. Generelt var den politiske stemning anti-kapitalistisk. Arbejderbev\u00e6gelsen tog aktiv del i det ideologiske projekt der skulle sikre arbejderne p\u00e5 lang sigt \u2013 opbygningen af en velf\u00e6rdstat baseret p\u00e5 lighed. Frem til 1980\u2019erne blev magtforhold forhandlet p\u00e5 nationalt niveau og kapitalens magt blev begr\u00e6nset af lovgivning og afh\u00e6ngigheden af de nationale markeder.<\/p>\n
I 1980\u2019erne rystede den faste jord under national\u00f8konomierne.<\/p>\n
Afslutningen p\u00e5 den kolde krig faldt sammen med afslutningen p\u00e5 efterkrigstidens massive \u00f8konomiske boom. Massearbejdsl\u00f8shed bredte sig i de industrialiserede lande som f\u00f8lge af oliekrisen, Berlinmuren faldt i 1989, Sovjet blev opl\u00f8st i 1991. P\u00e5 godt 10 \u00e5r blev verdens\u00f8konomien fundamentalt forandret \u2013 fra en samling af national\u00f8konomier sammenholdt af handels-, investerings- og kreditnetv\u00e6rk til en integreret gr\u00e6nsel\u00f8s global \u00f8konomi. Nationalstaternes autonomi og styrke er sv\u00e6kket mens den transnationale kapital har f\u00e5et stadig st\u00f8rre magt. P\u00e5 det globale arbejdsmarked er arbejdstagere blev tvunget til at konkurrerer imod hinanden.<\/p>\n
Den transnationale kapital har l\u00f8srevet sig fra samfundet og s\u00f8ger s\u00e5ledes hurtig profitmaksimering hvor som helst i verden. Den former verdens\u00f8konomien i sin egen interesse \u2013 hvilket st\u00f8ttes af s\u00e5vel den amerikanske som af de f\u00f8rende europ\u00e6iske regeringer. Reaktionen herp\u00e5 har v\u00e6ret en nedadg\u00e5ende spiral med faldende l\u00f8n og ringere arbejdsvilk\u00e5r, nedsk\u00e6ringer i den sociale velf\u00e6rd, stigende arbejdsl\u00f8shed mv. Konsekvensen heraf er bl.a. voksende social ulighed, underminering af det sociale sikkerhedsnet, stigende fattigdom p\u00e5 verdensplan og et stadig st\u00f8rre milj\u00f8problem. Og if\u00f8lge regeringer og deres internationale institutioner bliver det ikke bedre, der er ikke udsigt til v\u00e6kst i levestandarden, mere frihed, h\u00f8jere livskvalitet \u2013 tv\u00e6rtimod.<\/p>\n
Globalisering som et produkt af den teknologiske udvikling er muligvis uundg\u00e5elig, men det politiske modspil hertil og hvordan samfundet skal reagere p\u00e5 den, afh\u00e6nger dybest set af, hvilke beslutninger vi d\u00f8delige m\u00e6nd og kvinder tr\u00e6ffer. Udfordringen for arbejderbev\u00e6gelsen og de, der mener at den globale \u00f8konomi skal tjene menneskeheden, er, at organisere sig i f\u00e6llesskab i den magtkamp, der vil determinere morgendagens globale samfund. Vi m\u00e5 vise vejen til, hvordan den globale \u00f8konomi kan tjene den f\u00e6lles velf\u00e6rd.<\/p>\n
Internationalt set har arbejderbev\u00e6gelsen v\u00e6ret d\u00e5rligt forberedt p\u00e5 den nye situation. Arbejderbev\u00e6gelsen har vendt blikket mod fortidens kampe frem for mod de nye udfordringer. Hovedproblemet for den internationale arbejderbev\u00e6gelse er at de mangler opbakning fra de nationale forbund, der er alt for orienterede mod nationale sp\u00f8rgsm\u00e5l i en tid, hvor kapitalen b\u00e5de t\u00e6nker og handler globalt. Der er brug for at vi internationaliserer arbejderbev\u00e6gelsen \u2013 og vi m\u00e5 begynde med os selv, med vores virksomheder, SU, forbund.<\/p>\n
Der er brug for information omkring den globale \u00f8konomi, det globale samfund, den globale politik og om internationale aktiviteter i fagbev\u00e6gelsen. Den danske fagbev\u00e6gelse informerer ikke om det der er relevant. Der rapporteres sj\u00e6ldent om fagbev\u00e6gelsens internationale aktiviteter \u2013 og hvis endelig, handler det om hj\u00e6lpearbejde i fattige lande. En kilde til relevant information er www.labourstart.org. De tillidsvalgte m\u00e5 ogs\u00e5 l\u00e6re at beherske det engelske sprog.<\/p>\n
Det er ogs\u00e5 bydende n\u00f8dvendigt at arbejderbev\u00e6gelsen overvejer hvad internationalisme egentlig betyder. Kernen i den internationale arbejderbev\u00e6gelse er dybest set, at arbejdere verden over har f\u00e6lles interesser, hvorfor gensidig st\u00f8tte eller solidaritet er s\u00e5vel en moralsk forpligtelse som en f\u00e6lles overlevelsesstrategi. Dermed adskiller solidaritet sig fundamentalt fra velg\u00f8renhed.<\/p>\n
De sidste mange \u00e5r har forestillingerne om en international arbejderbev\u00e6gelse v\u00e6ret forurenet af humanit\u00e6re indstillinger og v\u00e6rdier. Internationale aktiviteter i fagbev\u00e6gelsen har v\u00e6ret pr\u00e6get skyldf\u00f8lelse. Den udviklingshj\u00e6lp, der er givet som f\u00f8lge af skyldf\u00f8lelse, har sv\u00e6kket solidariteten og undermineret organiseringen. Men det er stadig disse skyld\/velg\u00f8renheds-tanker der ligger til grund for de bilaterale faglige udviklingsprogrammer, som fagbev\u00e6gelsen er v\u00e6sentlige akt\u00f8rer i. Disse programmer er drevet af politiske behov frem for af reelle behov. F.eks. har den massive st\u00f8tte til arbejderne i Nicaragua ikke styrket fagbev\u00e6gelsen, tv\u00e6rtimod, i dag fremst\u00e5r den sv\u00e6kket og splittet. De mange ressourcer der er brugt i Nicaragua kunne m\u00e5ske i stedet v\u00e6re brugt i Mexico, der rent faktisk, i mods\u00e6tning til Nicaragua, spiller en betydningsfuld rolle i den globale \u00f8konomi. Arbejderbev\u00e6gelsen m\u00e5 indse at internationalisme skal bygge p\u00e5 solidaritet, ikke velg\u00f8renhed, og bev\u00e6gelsen m\u00e5 sigte mod st\u00f8rre trov\u00e6rdighed og effektivitet i dens m\u00e5ls\u00e6tninger.<\/p>\n
En kerneopgave i den internationale fagbev\u00e6gelse er at f\u00e5 organiseret arbejderne i de transnationale virksomheder. De transnationale virksomheder er dominerende p\u00e5 den verdens\u00f8konomiske arena, men ogs\u00e5 p\u00e5 den politiske, idet de har stor indflydelse de beslutninger der tr\u00e6ffes i regeringer, internationale finansielle institutioner, WTO og EU. En af de v\u00e6sentligste strategiske m\u00e5ls\u00e6tninger for arbejderbev\u00e6gelsen er helt klart at \u00f8ge organiseringsgraden p\u00e5 det globale arbejdsmarked. I den sammenh\u00e6ng er et af de mest effektive midler, at organisere de transnationale virksomheder \u2013 herigennem kan arbejderbev\u00e6gelsen f\u00e5 indflydelse p\u00e5 den globale dagsorden.<\/p>\n
Som f\u00f8lge af den stigende internationalisering af virksomheder st\u00e5r lokale tillidsrepr\u00e6sentanter ofte i forhandlingssituationer omhandlende f.eks. outsourcing eller udflytning af produktion til andre lande. Der er derfor et udtrykkeligt behov for at den enkelte TR og forbund kan udveksle erfaringer og information p\u00e5 tv\u00e6rs af landegr\u00e6nser.<\/p>\n
Den internationale fagbev\u00e6gelses modspil til denne udvikling har v\u00e6ret forhandlinger af internationale rammeaftaler. Disse aftaler omhandler i hovedtr\u00e6k generelle principper vedr. arbejdernes ret til at organisere sig og forhandle kollektivt, eliminering af tvangs- og b\u00f8rnearbejde mv. Rammeaftalerne skal ikke erstatte de lokale forhandlinger, men derimod sikre, at de helt basale rettigheder overholdes i alle virksomhedens enheder. Hvis aftalerne skal fungere effektivt m\u00e5 der v\u00e6re mulighed som at f\u00f8lge op p\u00e5, hvorvidt de overholdes og hvordan de h\u00e5ndteres.<\/p>\n
Mange virksomheder har formuleret etiske adf\u00e6rdskodeks, som i nogen udstr\u00e6kning kan v\u00e6re overlappende. Den fundamentale forskel p\u00e5 rammeaftalerne og disse kodeks er, at kodekserne er ledelsesdefinerede og -erkl\u00e6rede, hvorfor ledelsen ogs\u00e5 kan v\u00e6lge at skrinl\u00e6gge dem igen.<\/p>\n
Der findes pt. omkring 30 internationale rammeaftaler og antallet er konstant stigende. De globale faglige organisationer har brug for flere ressourcer til at l\u00f8fte opgaven med forhandling og overv\u00e5gning af rammeaftalerne.<\/p>\n
Der er knytter sig nogle centrale sp\u00f8rgsm\u00e5l til de europ\u00e6iske samarbejdsudvalg og den m\u00e5de de er konstrueret p\u00e5 i dag. For det f\u00f8rste er der forhandlingssp\u00f8rgsm\u00e5let, der skyldes at ESU i EU-direktivet ikke defineres som et formelt forhandlingsorgan. ESU er dannet med henblik p\u00e5 \u201dinformation og konsultation\u201d. Fagbev\u00e6gelsen b\u00f8r arbejde for, at der kan tages visse forhandlinger i ESU.<\/p>\n
For det andet er der det faglige sp\u00f8rgsm\u00e5l. I ESU-direktivet omtales de faglige organisationer slet ikke. Fagbev\u00e6gelsen har k\u00e6mpet for at medarbejderrepr\u00e6sentanter i ESU ogs\u00e5 er faglige repr\u00e6sentanter, men det slag er ikke vundet. ESU uden faglige repr\u00e6sentanter er s\u00e5rbare i forhold til manipulation fra ledelsessiden. Den v\u00e6sentligste \u00e5rsag til at der er brug for faglige repr\u00e6sentanter i ESU er dog, at dette vil sikre den n\u00f8dvendige repr\u00e6sentation af arbejdernes f\u00e6lles langsigtede interesser.<\/p>\n
For det tredje er der det geografiske sp\u00f8rgsm\u00e5l. Problemet er at direktivet formelt kun g\u00e6lder for EU-landene \u2013 det er op til parternes egen forhandling, hvis aftalerne skal r\u00e6kke udover EU\u2019s gr\u00e6nser. I forbindelse med de central- og \u00f8steurop\u00e6iske lande, hvor fagbev\u00e6gelsen er svar, l\u00f8nnen er lav og arbejdsforholdene miserable, b\u00f8r man k\u00e6mpe for at f\u00e5 d\u00e6kket af aftalerne. Men p\u00e5 et generelt m\u00e5 den europ\u00e6iske fagbev\u00e6gelse ogs\u00e5 rette kr\u00e6fterne udover Europas gr\u00e6nser.<\/p>\n
Det britiske Transport and General Workers Union har i samarbejde med Workers Education Association investeret mange ressourcer i at udvikle kurser for TR i globalisering og udvikling. Denne type uddannelse kan styrke det faglige arbejde i de transnationale virksomheder. Kurserne er fokuseret p\u00e5 udvikling af internationale rammeaftaler som et praktisk redskab i kampen for arbejderes rettigheder. Kurserne er udviklet i samarbejde med de globale faglige sammenslutninger og er m\u00f8ntet p\u00e5 forskellige sektorer, som f.eks. f\u00f8devare- og landbrugsindustrien, tekstil og bekl\u00e6dningsindustrien mv. Information findes p\u00e5 www.tgwu.org.uk (klik p\u00e5 \u201deducation in international development\u201d).<\/p>\n
I september 2002 afholdte International Federation of Workers Education Associations (IFWEA) det f\u00f8rste internationale seminar om uddannelse i det faglige system i forhold til globalisering. IFWEA har ogs\u00e5 udviklet en metode (International Study Circle) til at styrke den globale organiseringskapacitet i fagbev\u00e6gelsen, s\u00e6rligt i transnationale virksomheder. Studiekredsene, der bl.a. er internet-baserede, er en m\u00e5de at bygge netv\u00e6rk mellem faglige repr\u00e6sentanter p\u00e5 tv\u00e6rs af gr\u00e6nser. Man kan kalde en studiekreds for et virtuelt SU.<\/p>\n
Det er altafg\u00f8rende at arbejderbev\u00e6gelsen styrker indsatsen i forhold til organisering af arbejdere p\u00e5 de transnationale virksomheder. Men det er ikke nok i, hvis der skal rykkes ved den globale magtbalance.<\/p>\n
Arbejderbev\u00e6gelsen m\u00e5 indg\u00e5 alliancer med andre samfundsm\u00e6ssige akt\u00f8rer \u2013 den internationale fagbev\u00e6gelse kan styrke sin position herigennem.<\/p>\n
Vi er i dag vidner til massedemonstrationer af en global karakter som vi aldrig har set f\u00f8r. Mere end 10 millioner mennesker demonstrerede mod krigen i Irak. Tidligere har vi set verdensomsp\u00e6ndende demonstrationer i forbindelse med WTO topm\u00f8der. Dette er udtryk for at en global \u201dretf\u00e6rdigheds-bev\u00e6gelse\u201d rejser sig under kampr\u00e5bet: En anden verden er mulig\u201d.<\/p>\n
Arbejderbev\u00e6gelsens organisationer skal tage part i denne globale retf\u00e6rdighedsbev\u00e6gelsen \u2013 men det fordrer at fagbev\u00e6gelsen afklarer sine oprindelige v\u00e6rdier og m\u00e5l i forhold til de politiske principper, der sl\u00e5s for.<\/p>\n
For det f\u00f8rste er der sp\u00f8rgsm\u00e5let omkring menneskerettigheder. P\u00e5 overfladen er det et simpelt sp\u00f8rgsm\u00e5l, for selvf\u00f8lge er fagbev\u00e6gelsen for menneskerettigheder. Men er vi egentlig? Det st\u00f8rste diktatur i verden i dag, der samtidig udg\u00f8r den st\u00f8rste trussel mod arbejderbev\u00e6gelsen, er Kina. En v\u00e6sentlig del af de globale investeringer, herunder mange danske virksomheders udenlandske investeringer, foretages i Kina. Det skyldes at l\u00f8nomkostninger er ekstraordin\u00e6rt lave i Kina. De kinesiske arbejdere er blandt de mest undertrykte i verden. \u00c5rsagen hertil er f\u00f8rst og fremmest, at frie fagforeninger er ulovlige i Kina. De s\u00e5kaldte faglige organisationer i Kina er statskontrollerede og alts\u00e5 en del af undertrykkelsessystemet.<\/p>\n
Man skulle s\u00e5ledes tro at den internationale fagbev\u00e6gelse ville st\u00f8tte op om de modige kinesiske arbejdere, der fors\u00f8ger at organisere frie forbund. Men det er ikke tilf\u00e6ldet. Eksempelvis bes\u00f8gte en ledende skikkelse i den danske fagbev\u00e6gelse sidste \u00e5r Shanghai i Kina. Her m\u00f8dtes han med ikke med legitime repr\u00e6sentanter for arbejderne, men derimod med statslige repr\u00e6sentanter. Fagbev\u00e6gelsen har s\u00e5ledes ingen trov\u00e6rdighed i forhold til menneskerettighedssp\u00f8rgsm\u00e5let.<\/p>\n
Det andet store sp\u00f8rgsm\u00e5l er kvindesp\u00f8rgsm\u00e5let. Historisk set har forholdet mellem fagbev\u00e6gelsen og kvindelige arbejdere v\u00e6ret problematisk, men i dag organiseres flere og flere kvinder verden over. Men en anden dimension af kvindesp\u00f8rgsm\u00e5let knytter sig til v\u00e6ksten i den uformelle \u00f8konomi, hvor besk\u00e6ftigelsen er ureguleret og ubeskyttet. Hovedparten af arbejderne i den uformelle \u00f8konomi er kvinder, og i den forbindelse m\u00e5 de faglige organisationer indg\u00e5 et samarbejde med kvindebev\u00e6gelsen. En international strategi for arbejderbev\u00e6gelsen b\u00f8r v\u00e6re kampen for organisering af den uformelle \u00f8konomi.<\/p>\n
Det sidste sp\u00f8rgsm\u00e5l knytter sig til arbejderbev\u00e6gelsens politiske dimension. I mange lande er forholdet mellem fagbev\u00e6gelsen og deres historiske allierede \u2013 de socialdemokratiske partier og arbejderpartierne \u2013 blevet mere og mere problematisk. Som situationen kan det traditionelle forhold ikke opretholdes. Men det betyder ikke at fagbev\u00e6gelsen ikke beh\u00f8ver en politisk dimension \u2013 tv\u00e6rtimod, for alle faglige aktiviteter er i inderste natur af politisk karakter. Men det betyder, at fagbev\u00e6gelsen m\u00e5 genopfinde sin politik med udgangspunkt i sine medlemmers interesser. Man kan ogs\u00e5 sige, at fagbev\u00e6gelsen skal genoptage den demokratiske socialisme som et alternativ til \u2019den nye verdensorden\u2019 \u2013 og ikke blot agere ambulanceservice for ofrene for den transnationale kapitals bev\u00e6gelser.<\/p>\n
Det f\u00f8rste skridt m\u00e5 v\u00e6re, at definere hvad der er et legitimt form\u00e5l i en social organisation, lokal s\u00e5vel som global. Med andre ord skal det sl\u00e5s fast, at enhver virksomhed eller \u00f8konomisk system er kun legitimt s\u00e5 l\u00e6nge det tjener den humane velf\u00e6rd i sin bredeste betydning, dvs. tjener tilfredsstillelse af menneskers basale behov (ikke kun mad, bolig og kl\u00e6der, men ogs\u00e5 retf\u00e6rdighed, lighed, frihed, lov og ret mm.). Disse v\u00e6rdier og basale rettigheder udg\u00f8r et radikalt demokratisk program i diametral mods\u00e6tning til det nuv\u00e6rende hegemoniske neo-liberalistiske. Arbejderbev\u00e6gelsen b\u00f8r k\u00e6mpe for dette demokratiske program p\u00e5 alle niveauer og med alle midler.<\/p>\n
Udpluk af sp\u00f8rgsm\u00e5l fra salen<\/strong><\/em>: Findes der lande hvor fagbev\u00e6gelsen fors\u00f8ger at hj\u00e6lpe de kinesiske arbejdere? <\/em>Svar: Ja, de britiske, hollandske og amerikanske fagbev\u00e6gelser arbejder mere seri\u00f8st p\u00e5 at st\u00f8tte de kinesiske arbejdere. Jeg ville \u00f8nske at den danske fagbev\u00e6gelse ogs\u00e5 ville fokusere sin energi p\u00e5 dette sp\u00f8rgsm\u00e5l.<\/p>\n Dan Gallin, Chair, Global Labour Institute, Gen\u00e8ve<\/em><\/p>\n Fra Konferencen faglig globalisering<\/em> Arbejderbev\u00e6gelsen har forskellige m\u00e5l p\u00e5 forskellige niveauer. Kernen i arbejderbev\u00e6gelsen er selvf\u00f8lgelig at sikre arbejdernes grundl\u00e6ggende interesser: ordentlig l\u00f8n, ordentlige arbejdsforhold, sikkerhed i forbindelse med arbejdsl\u00f8shed, sygesikring mv. Hovedparten af disse forhold kan sikres gennem forhandlinger og aftaler.<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[3,2],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/global-labour.info\/sk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/76"}],"collection":[{"href":"https:\/\/global-labour.info\/sk\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/global-labour.info\/sk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/global-labour.info\/sk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/global-labour.info\/sk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=76"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/global-labour.info\/sk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/76\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":191,"href":"https:\/\/global-labour.info\/sk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/76\/revisions\/191"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/global-labour.info\/sk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=76"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/global-labour.info\/sk\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=76"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/global-labour.info\/sk\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=76"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nHvordan kan vi arbejde p\u00e5 alle niveauer? Vi tillidsrepr\u00e6sentanter bliver p\u00e5 lokalt plan m\u00f8dt af politikere, der siger, at vi ikke kan p\u00e5virke den globale \u00f8konomi. <\/em>Svar: Lokalpolitik er vigtig! Vi opgiver f.eks. ikke lokalpolitik fordi beslutninger er flyttet herfra til EU. Vi m\u00e5 ikke falde for argumentet om, at vi alligevel ikke har indflydelse \u2013 det er ikke rigtigt. NGO\u2019er er f.eks. blevet st\u00e6rke og det er et bevis p\u00e5 at opinionen er magtfuld. Vi m\u00e5 benytte os af at der er to opinioner i verden \u2013 den amerikanske og verdenssamfundet.<\/p>\n
\n 20.-22. august 2003<\/em>
\n LO-skolen, Helsing\u00f8r, Danmark<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"